Militærpsykologi

Militærpsykologi handler om robusthed. Feltet handler om forebyggelse af kampstress, kriseintervention og behandling af efterreaktioner. Militærpsykologi handler også om at have været udsendt til krigsområder og levet i en verden, der på samme tid forekommer skræmmende og tiltrækkende. Problemer ved hjemkomst kan medføre en oplevelse af at høre til i den verden, du har oplevet under udsendelsen og at den almindelige hverdag tilbage i Danmark virker fremmed og forkert. Du føler behov for at blive forstået på en anden måde end tidligere og har brug for værktøjer til at forklare dig over for andre.